Traktortræk på Skovgårdsvej lørdag

Faxe: På lørdag afholdes der Faxe Sommer Træk 2014 på Skovgårdsvej i Faxe
Lørdag den 19. juli inviterer Faxetræk til traktortræk på Skovgårdsvej ved Faxe. Der konkurreres i alle klasser og arrangørerne forventer mellem 35 og 40 traktorer. Der er som noget nyt i år en ren kvindeklasse.
Tilmelding af traktorer kan foretages på klubbens hjemmeside.
Der er teknisk kontrol fra klokken 10.00 til 12.00.
Under hele trækket sælges der fadøl, vand, burgere og pølser. Desuden vil pandekagevognen vende tilbage med udvidet sortiment.
Efter trækket vil der traditionen tro være god musik med DJ Hansen og masser af fadøl.
Billetterne koster 50 kroner. Børn under 12 år er gratis.
Faxe Sommer Træk 2014 foregår lørdag den 19. juli fra klokken 13,00 til cirka 22, på Skovgårdsvej 2 B i Faxe.
Kommentarer