Tre festlige børnedage i Frøgården var en succes
Haslev: En masse børn fra hele Faxe Kommune har i de sidste tre dage været samlet til leg og hygge i Frøgården i Haslev og det var noget af en succes.
Berit Pallesen, som til daglig sidder som beboerrådgiver i Frøgården i Haslev, havde tirsdag, onsdag og torsdag besøg af en masse børn i alderen 9 – 16 fra hele Faxe Kommune. Igen i år havde Lejerbo og en masse frivillige fra Frøgården sat hinanden i stævne og skabt nogle herlige legedage for tæt på 200 glade børn.
Igen i år havde man allieret sig med Faxe Kommune, som bidrog med personale fra bl.a. SSP og Klub Tingvej og i fællesskab fik man endnu en gang skabt de perfekte rammer på det store grønne areal lige midt i Frøgården.
Rigtig mange forældre både fra Frøgården men også ude fra valgte at lægge vejen forbi og se hvad det nu var for noget som der foregik i Frøgården og alle dem, som Faxe.nu talte med havde kun rosende ord at sige omkring projektet.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer