Rønnede

Tre forskellige uheld spærrede Sydmotorvejen

Se billedserie Foto: Lars Ole Andersen

Det var formentlig sne og hagl der var årsag til ialt tre fædselsuheld lige efter hinanden på Sydmotorvejen i sydgående retning ved Rønnede, onsdag eftermiddag.

Onsdag eftermiddag klokken lidt i et spærrede tre forskellige færdselsuheld E 47 Sydmotorvejen mellem Rønnede og Tappernøje i sydgående retning. Trafikken blev ifølge Vejdirektoratet ledt fra ved afkørsel 37, Rønnede, mens beredskabet arbejde på stedet.

Færdselsuheldene skete over en strækning på en lille kilometer efter frakørsel 37 Rønnede, og der var tale om et solouheld og to uheld med op til tre biler impliceret.

Flere personer fra uheldsstederne blev kørt til tjek på sygehuset med ambulancer. Heldigvis havde ingen alvorlige skader.

Oprydningsarbejdet varede helt frem til klokken 15.00, før at politiet igen kunne åbne motorvejen.

Kommentarer