Tre haslevitter på tur med hash på lommen
Tre unge haslevitter, to på 19 og en på 22, blev onsdag aften sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
Et par betjente på patrulje traf onsdag aften klokken 20.30 en bil, der kom kørende ad Grøndalsvej i Haslev. Betjentene gjorde tegn til føreren om at standse bilen. På førersædet sad en 19-årig mand fra lokalområdet. Det viste sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer, og derfor blev han sigtet for at køre i påvirket tilstand. Desuden havde han en joint på sig.
Med i bilen var to andre unge mænd på hhv. 19 og 22 år – også fra lokalområdet. De havde også hash på sig, og derfor blev de alle tre sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
Kommentarer