Tre indbrud i Faxe i weekenden

Faxe: Der har været tre indbrud i private beboelser i Faxe by i løbet af weekenden.
Lørdag den 11. november klokken 17.30 blev der stjålet nogle kontanter ved et indbrud i et hus på Præstøvej i Faxe.
Lørdag mellem klokken 16 og 23 var der indbrud i et hus på Sølagervej i Faxe. Der er blevet stjålet en møntsamling, smykker, et kreditkort, en værdiboks, en sort Samsonite kuffert samt nogle kontanter.
Mellem lørdag klokken 10.30 og søndag klokken 18 har der været indbrud i et hus på Rønnedevej, ligeledes i Faxe. Her blev der stjålet en iPad samt nogle mobiltelefoner.
Kommentarer