Tre indbrud i Faxe siden i fredags

Faxe: Efter en periode uden indbrud, har der siden i fredags fundet tre indbrud sted i private hjem i Faxe
Mellem fredag den 6. juli ved midnat og mandag morgen klokken 3 har der været indbrud i et hus på Kornagervej i Faxe. Men der er ikke umiddelbart stjålet noget.
Mellem søndag den 8. juli klokken 17 og mandag klokken 15.30 har der været indbrud i et hus på Præstøvej i Faxe. Her var udbyttet et smykkeskrin med smykker og et ur af mærket Rosendahl.
Og endelig har der været indbrud i et hus på Guldagervej. Det blev opdaget mandag den 9. juli klokken 10. Udbyttet var nogle guldsmykker.
Kommentarer