Karise

Tre lejligheder i Karise på tvangsauktion

Karise: Faxe kommune har begæret tre ejerlejligheder på Skolegade i Karise på tvangsauktion for at inddrive skyldig ejendomsskat

Ekfeldt Ejendomme ApS har ikke betalt ejendomsskatten på tre lejligheder i Karise. Så nu sender Faxe Kommnue tre lejligheder i Skolegade på tvangsauktion.

Skolegade 46C, 46E samt 46F ligger i en rød ejendom fra 1990 med i alt 7 ejerlejligheder. Lejlighederne opvarmes med naturgas, fælles for hele ejendommen. Samlet grundareal 2.196 m², heraf vej 169 m².

Ejerlejlighederne opråbes først enkeltvis og derefter samlet.

Skolegade 46 E: Ejendomsværdi 420.000 kroner, heraf grundværdi 97.300 kroner.

Ejerlejlighed på 84 m². Stuelejlighed i gavlen. Lejligheden er stærkt vandskadet og fugtangrebet. Lofter er faldet ned. Gulve er fugtangrebet og står op. Indeholder: Entre med klinkegulv. Badeværelse med bruseniche. Køkken og stue ud i et. Hvide køkkenelementer. 2 værelser.

Skolegade 46 F: Ejendomsværdi 360.000 kroner, heraf grundværdi 83.400 kroner.

Ejerlejlighed på 72 m². 1. sals lejlighed i gavlen. Indgang via ståltrappe i gavlen. Indeholder: Entre med klinkegulv. Badeværelse med bruseniche. Stue i åben forbindelse med køkken med hvide elementer. Et værelse. Der er skråvægge og parketgulve.

Skolegade 46C: Ejendomsværdi 420.000, heraf grundværdi kr. 97.300.

Ejerlejlighed på 85 m². Ejerlejlighed i 2 plan beliggende midt i bebyggelsen. Indeholder: Entre med klinkegulv og trappe til 1. sal. Badeværelse med bruseniche. På 1. sal: Stue ud i et med køkken med hvide køkken elementer. 1 værelse. Der er parketgulve og skråvægge.

Tvangsauktionen finder sted onsdag den 13. juni 2012 klokken 13 ved Retten i Næstved

 

Kommentarer