Tre nye navne til Haslev Festdage
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/12/carpark_north-620x380.jpg)
Haslev: Haslev Festdage har offentliggjort tre nye navne til open-air festivalen i Haslev til sommer.
Fredag den 16. juni 2017 spiller Carpark North på Haslev Festdage. Carpark North er det første band i Danmark, der havde succes at spille electrorock. De havde deres helt store gennembrud i 2003 med singlen ’Transparent & Glasslike’.
Phlake har ligeledes meldt deres ankomst på Haslev Festdage fredag den 16. juni. Phlake består af Mads Bo Iversen og Jonathan Elkær og de spiller det de kalder ’Rhythm & Balls’, som er en kombination af R&B og hiphop. Gruppens debutsingle “So Faded” udkom i maj 2015, og i september 2015 blev nummeret ’Pregnant’ Ugens Uundgåelige på P3 . Nummeret ’Angel Zoo’ har ligget på tredjepladsen på singlelisten.
Læs også: Sort Sol på plakaten til Haslev Festdage
Derudover kommer Back to Back med Morten Remar og Nis Bøgvad til festdagene. For knap 30 år siden udkom de med deres første album ’Den første’. I 2017 er de så samlet igen for at tage på 30 års jubilæums tourné. De kommer til Haslev Festdage lørdag den 17. juni.
Billetterne til Haslev Festdage kan købes hos SuperBrugsen i Dalby, Meny i Haslev, Faxe og Rønnede samt Kvickly i Haslev. Man kan også købe billetter online på www.sj-billetten.dk
Prisen for billetterne er 295 kroner indtil den 2. maj 2017. Herefter er prisen 495 kroner.
Haslev Festdage foregår på Haslev fodboldklubs baner. Der er parkering og indgang via Sofiendalsskolen, Sofiendalsvej 42 A, 4690 Haslev. Der vil i lighed med tidligere år være mulighed for at campere på festdagene.
Kommentarer