Tre små film for de små på Faxe Bibliotek

Faxe Bibliotek viser tre små kortfilm for de mindste børn på tirsdag den 15. januar

Tirsdag den 15. januar viser Faxe Bibliotek tre små film for førskole-børn fra omkring tre år til seks år.

Jims Vinter er en kortfilm på 13 minutter. En græshoppe, som hedder Jim, vågner midt om vinteren og har glemt alt. Rundt omkring ham er der en hel masse hvidt og koldt. Det er selvfølgelig sne, men Jim ved ikke, hvad han skal bruge det til. Det eneste, han bekymrer sig om, er violinen. Underfundig tegnefilm for de allermindste lavet på baggrund af Thomas og Anna Clara Tidholms svenske børnebog.

Pipungerne 1 og 2: Prinsessen og vagten – og Turen til åen. De første to afsnit af en serie i fire afsnit om de knapt flyvemodne fugleunger Sille og Saxe. Filmene tager udgangspunkt i de 3-6-åriges egne hverdagslege, og der bliver givet tid til både detaljer og gentagelser. Hvert afsmit varer 5 minutter.

Gratis pladser kan bestilles på Faxe Bibliotek fra tirsdag den 8. januar.

Filmene vises på Faxe Bibliotek tirsdag den 15. januar fra klokken 10:00 til 10:25

Kommentarer