Tredje mand fra kølleoverfald anholdt ved Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/05/politi_indsatsbil.jpg)
Haslev: Nordsjællands Politi har fredag morgen anholdt den tredje gerningsmand til et kølleoverfald på to polske arbejdere
En 30-årig polsk mand, der har været eftersøgt i tre måneder, blev fredag morgen, under nogen dramatik, anholdt af Nordsjællands Politi på en landejendom ved Haslev.
Politiet var mødt talstærkt op i to vogne for at ransage landejendommen Den sigtede opholdt sig i et baghus, men han forsøgte at skjule sig for politiet, bag døren på førstesalen i et mørkt værelse. To andre personer på stedet forsøgte at dække over ham, de fortalte at han gemte sig i Polen. Det skriver Fagbladet 3F.
Den anholdte er den tredje af overfaldsmændene fra en sag hvor to polske håndværkere i begyndelsen af november blev gennembanket fordi de klagede over lønnen.
Mændene var alle ansat i det det danske byggefirma Renovea, der har 30 polske håndværkere ansat. De to polske byggearbejdere blev gennembanket med køller og jernrør af projektchefen og to andre mænd i et sommerhus ved Frederiksund.
Politiet anholdt to af de tre overfaldsmænd og sigtede dem for grov vold og trusler mod vidner. Projektchefen og den ene af mændene er siden blevet idømt fire og fem måneders fængsel for overfaldet. De har anket sagen til landsretten. Den tredje mand, der går under øgenavnet “Vandmelonen,” har holdt sig skjult siden overfaldet.
Den 30-årige polak er blevet sigtet for grov vold ved Retten i Hillerød Ret og varetægtsfængslet i 14 dage.
Kommentarer