Tricktyv snød 77-årig kvinde fra Haslev

politi_skjorte

Haslev: En 77-årig kvinde fra Haslev var mandag udsat for et tricktyveri på Sygehusvej i Haslev

Mandag den 29. september mellem klokken 11 og 12 blev en 77-årig kvinde fra Haslev passet op på Sygehusvej i Haslev af en mand, som spurgte om vej til sygehuset samtidig med, at han holdt et Danmarkskort op foran kvinden.

Efterfølgende konstaterede den 77-årige kvinde, at hendes dankort var stjålet fra hendes indkøbstaske. Inden kvinden nåede at kontakte banken for at spærre sit dankort, var der blevet hævet et større beløb på kortet.

Manden beskrives som 20-25 år, 170-180 cm høj og af østeuropæisk udseende med kort sort hår. Han talte engelsk og bar en sort ternet jakke.

Politiet hører gerne fra vidner, som måtte have set noget.

Kommentarer