Byens eneste store, flotte ægte kastanjetræ blev for nogle uger siden skamferet næsten til ukendelighed. Det meste af de smukke træs store, harmoniske krone blev skåret ned og kørt bort. Tilbage er nu blot en bladvisk i toppen af det maltrakterede træ, der mere har lighed med en flaskerenser, end det livskraftige træ det oprindeligt var.

Skrevet af Jesper Petersen

Trist, at mennesker – igen – ødelægger det smukke i verden, vi alle sammen nemt kunne leve godt i, hvis vi bare alle udviste lidt mere omtanke og hensyn.

Ægte kastanjer er sjældne i Danmark, der udgør træet nordgrænse. Og i  modsætning til hestekastanjer, hvis nødder er uspiselige, så er ægte kastanjer en delikatesse, der i massevis får folk i Sydeuropa ud i skoven om efteråret for at samle de store nødder, der smager som en blanding mellem kartofler og hasselnødder.

Kastanjetræet på hjørnet af Søndre Jernbanevej og Sofielunden stod oprindeligt på Haslev F.C.s gamle fodboldstadion. Leif Egede gjorde mig i 1980’erne opmærksom på træet, som han flere gange havde samlet nedfaldne kastanjer under netop på denne tid af året. ”Et år fyldte jeg en hel supermarkeds-plasticpose”, fortalte han.

Da stadionet blev nedlagt, og træerne rundt om påbegyndt fældet, for at give plads til den nuværende bebyggelse, skrev jeg til kommunen og gjorde opmærksom på det sjældne træ, som man efterfølgende lovede at skåne. Kastanjen er eneste overlevende fra HFC-historien, der begyndte i 1902. Træet er med  en omkreds på 3,5 meter omtrent lige så gammelt.

I flere år har jeg og mine børn set frem til oktober, hvor kastanjerne falder af træet. Min mellemste søn og jeg cyklede hver dag efter børnehaven Frøen i oktober forrige år en omvej forbi træet og samlede de nødder, der var faldet i det forgangne døgn. Over 300 kastanjer nåede vi op på dette år. Hver dag gættede vi på hvor mange kastanjer vi ville finde. Samtidig med at vi nød efterårets gang, fangstglæden og det at få noget gratis. Livsbekræftende samvær uden smartphone eller virkelighedsforflygtigende TV/PC-skærme samt betaling ”og ha’ en god dag” (men hvorhenne?) ved kasse 1.

Hver gang jeg har mødt nogle af beboerne på den  oftest tomme P-plads ved siden af træet, har jeg spurgt dem om de selv samlede og spiste de skønne kastanjer, klar til at give dem opskriften, hvis de ikke kendte den.

Til min overraskelse er der hver gang kun lydt eder og forbandelser fra beboerne i Sofielunden.

”Det laver et fandens svineri. Du må gerne få hele træet, hvis du graver det op!”, lød det f.eks. fra en kvindelig nabo 23. marts sidste år, da jeg dette forår slog et smut forbi for at beskue det smukke træ.

Frøkapslerne, der ligner små grønne søpindsvin, falder i oktober ned på jorden. Inden sidder op til to nødder.

Naboerne til træet var stærkt generet af kastanjerne, der faldt ned på de parkerede biler, beklagede én sig.

”Ja men, her holder jo altid kun 2-3 biler, så P-pladsen er mindre end halv fuld. Og kun to af P-pladserne lige under træet længste grene risikerer at blive ramt af nedfaldende kastanjer; de kan jo bare undlade at parkere lige dér i de tre uger det drysser med kastanjer”

”Lige nu er der kun to biler, men det er fordi folk tit flytter”, fik jeg som svar.