Trompetist Per Nielsen spiller i Faxe Kirke

Faxe: Faxe Rotary Klub inviterer til julekoncert med solotrompetist Per Nielsen i Faxe Kirke tirsdag den 4. december

Danmarks førende trompetist Per Nielsen, der til daglig er trompetist i Sønderjyllands Symfoniorkester spiller tirsdag den 4. december julekoncert i Faxe Kirke. Ved julekoncerten medvirker organisten/pianisten Mads Granum samt violinisten Alexandro Radu

På repertoiret har Per Nielsen en perlerække af de mest kendte julesange som: “Nu Tændes Tusind Julelys”, “En Stjerne Skinner I Nat”, “Når Jeg Ser Et Stjerneskud” og den udødelige ” Amazing Grace”. Ligeledes vil Per Nielsen præsentere numre fra hans seneste jule-CD “Christmas Joy”, der udkom i 2011 og er blevet solgt i mere end 10.000 eksemplarer.

Rotary er et lokalt og internationalt netværk med spændende muligheder for aktive erhvervsfolk, ledere og selvstændige, der ønsker at udvikle deres erhvervsmæssige kompetence. Rotary i Danmark har cirka 12.000 medlemmer. der udfører et værdifuldt arbejde sammen med andre – for lokalsamfundet og for den internationale verden.

Billetsalget, der er i fuld gang, foregår på Billetnet. Billetterne koster 200 kroner plus gebyr.

Overskuddet fra koncerten fordeles mellem egnens kirker til anvendelse i deres juleuddelinger.

Koncerten med finder sted i Faxe Kirke tirsdag den 4. december klokken 19.30

Kommentarer