Faxe Ladeplads

Troubaduren Søren Korshøj spiller i Huset

Faxe Ladeplads: Troubaduren fra Tappernøje, Søren Korshøj, der er kendt for sine finurlige tekster, spiller i Huset.

Torsdag den 25. februar klokken 19:30 spiller ’Troubaduren fra Tappernøje, Søren Korshøj, koncert i Huset i faxe Ladeplads.

Søren Korshøj er kendt for sine finurlige tekster, der rammer os på den gode måde. Søren var af samme grund mange uger på dansktoppen med ”Mellem klapvogn og rollator”.  Historier om alt fra posemandens hund til glæden ved at have gode naboer kædes sammen i et finurligt spind af poesi, humor, eftertænksomhed og forhåbentlig lyst at synge med.

Velkommen i det Korshøjske univers, eller som han synger i ”Optimistens Blues”: ”Den som smiler dagligt, ler nok bedst til sidst”. Søren kan gennem sine tekster meget nøje beskrive verden som den ser ud, derfra hvor han står, det gør han med et lunt glimt i øjet og hjertet på det rette sted. Søren er en super god guitarist, sanger og en fantastisk violinist.

Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening glæder sig derfor til at byde denne garvede musiker indenfor i Kulturhuset HUSET, til en aften i de gode melodiers tegn.

Billetter á 100 kr. sælges i Frederiks Villa. Der kan også reserveres billetter på telefon 2369 4306 mellem klokken 17 og 19 på hverdage.

Eventuelt resterende billetter ved indgangen.

Dørene åbnes klokken 18.45 og koncerten starter klokken 19.30

Kommentarer