Truckere, kræmmere og Sussi og Leo i Lyderslev

Faxe: Der er åbnet for kræmmertilmeldingerne til årets Stevns Truckerstævne og Kræmmermarked i Lyderslev

Fredag den 15. juni klokken 16 åbner Stevns Truckerstævne og Kræmmermarked. Truckerklubben Slinger har i samarbejde med Ankers Tivoli stablet et 3 dages program på benene, som tilgodeser både store og små.

Fredag aften kommer Rapperen Niklas på scenen og lørdag aften klokken 20 er det Sussi og Leo der kommer på scenen.

Klovnen KATO optræder flere gang lørdag eftermiddag, samtidigt med at der konkurreres i ølkassestabling og den lokale folkedansertrup “El Paso” Linedanserne giver opvisning i telte.

Søndagens højdepunkter er nok det gratis sildebord samt et børne melodi grandprix på Tivoli-scenen.

Hvis man vil have en stand til trucker- og kræmmermarkedet på Stevns skal man tilmelde sig hos Lillian på telefon 5678 8758 eller per e-mail.: hemmingsvej@dlgtele.dk

Der er i vanlig stil gratis adgang til markedet, men hvis man vil parkere bilen koster det 30 kroner.

Læs mere om Stevns Truckerstævne og kræmmermarked.

Stevns Truckerstævne- og Kræmmermarked foregår i uge 24, i weekenden fra fredag den 15. til søndag 17. juni på Nørrehusvej 4 i Lyderslev.

(Foto: Stevnstruckerstaevneogkraemmermarked.dk)

Kommentarer