Truede med gevær for at få forkaring på konens affære
Faxe: Det var jalusi, der drev en 74-årig mand fra Faxe Ladeplads til at true en 67-årig mand med et haglgevær i tirsdags.
Den 74-årige mand og hans kone har været gift i mere end 45 år kone, da hun i sidste uge fortalte ham at hun havde indledt et forhold til en anden mand. Det fik den 74-årige til, tirsdag aften, at opsøge konens nye bekendtskab, en 67-årig mand fra Faxe, på hans adresse, hvor konen også befandt sig.
Her stak han, så snart døren blev åbnet, et skarpladt haglgevær ind af dørsprækken. Den 67-årige har forklaret at han af flere omgange havde geværet rettet direkte mod brystet. Den 67-årige tog fat i løbet og kæmpede for at komme til at aflade geværet, og fik held til at få bundstykke og patron til at falde ud af geværet. Det skriver Sjællandske.
Den 74-årige fortsatte sine trusler, og trykkede flere gange på aftrækkeren efter at geværet var blevet afladt. Herefter forlod den 74-årige stedet og efterlod gevær og patron.
Den 74-åriges kone har forklaret politiet at hun igennem et langt ægteskab har været udsat for vold, og at hun var i tvivl om hun ville overleve efter hun i fredags fortalte om hendes forhold til den 67-årige mand.
Den 74-årige mand nægter sig skyldig i drabsforsøg, og har forklaret at årsagen til at han medbragte det skarpladte gevær var at han mente det ville blive lettere at få konen og hendes nye kæreste til at give en forklaring.
– Det meste af det der er løgn , sagde den 74-årige ifølge Sjællandske i Retten om den 67-årige og konens forklaringer.
Den 74-årige mand fra Faxe Ladeplads er nu fængslet i 3 uger.
Kommentarer