Videoovervågning i Haslev
Der blev på finansloven for 2018 afsat en bevilling til politiet til øget videoovervågning på frit tilgængelige steder i landet. Videoovervågningen skal primært anvendes i områder, hvor der på grund af kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd er behov for en særlig tryghedsskabende indsats.
På denne baggrund har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i et samarbejde med Faxe, Lolland og Slagelse Kommuner etableret tryghedsskabende videoovervågning. Overvågningen er opsat i områderne omkring Torvet i Haslev, Axeltorv i Nakskov og Byskov Allé i Slagelse. Videoovervågningen er fra den 1. september 2018 aktiv i døgndrift.
Videoovervågningen er tydeligt skiltet, så man som borger ved, at man bevæger sig ind i et overvåget område. Det er udelukkende Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der ved behov har adgang til optagelserne, eksempelvis til brug for efterforskning af strafbare forhold.
Kommentarer