Faxe Ladeplads

Turister nedprioriteres i Faxe og Stevns Kommune

Læserbrev: Det er med stor forundring, vi konstaterer, at turisterhvervet i vore kommuner nedprioriteres så kraftigt, som det nu er gennemført

Indsendt af Bo Kjeldsmark, formand Konservative Stevns samt byrådskandidat Stevns og Allan Tirsgaard Best.medlem Konservative Faxe

Sammenlagt reduceres tilskuddet fra kommunerne årligt fra 1.6 mill til 1.3 mill – en reduktion på 18,75% til de lokale turistforeninger, der nu opgiver en sammenlægning som en direkte konsekvens.

Det øgede drive, den profilering af vore kommuner, der skulle sikres ved en sammenlægning af turistforeningerne i Faxe og Stevns, står nu overfor at må opgives. Vi frygter klart, at dette medvirker at færre turister kommer til vort område.

Turisterne er vigtige. De skaber omsætning i vore butikker, skabe omsætning hos de små erhvervsdrivende. Vi kan jo konstatere at igennem de senere år, er en række butikker forsvundet fra vore kommuner, og med faldende antal turister, frygter vi for de tilbageblevne butikkers evne til overlevelse.

Vi håber alle på at fremme interessen for vore kommuner. Vi skal tiltrække turister og omsætning, der kan stimulere de lokale handelsdrivende. Vi skal sikre vi forsat har et grundlag for specialbutikker. Det er til gavn for både turister og fastboende. Vi har brug for et dynamisk sammenhæng imellem vore kommuner, til gavn for et sammenhængende turistudbud.

Begge kommuner har officielt fine planer om, at ville turisme, og fremme vilkårene dertil. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem udsagn og handling. Vi ved, det er en prioriteringssag, men det er nødvendigt, om man ønsker at fremme turismen i vort lokalområde.

Kommentarer