Turistforening: Bedre service og mere synlighed

Faxe Kommune: Den nye bestyrelse i Faxe Turistforening har udarbejdet en strategi om mere synlighed og bedre service
Faxe Turistforenings nye bestyrelse afholdt årets første bestyrelsesmøde den 23. januar På Gisselfeld Kloster.
Den nye bestyrelse har siden valget på den ekstraordinære generalforsamling i november sidste år, arbejdet på en ny handlingsplan i tæt samarbejde med Faxe Kommune, som også var repræsenteret på bestyrelsesmødet. Handlingsplanen vil først og fremmest skabe en større synlighed og markedsføring af turistmulighederne i Faxe Kommune.
– Vi synes vi er kommet rigtig godt i gang med arbejdet og har fået lavet en handlingsplan der kan skabe øget turisme i Faxe Kommune. Samarbejdet med Faxe Kommune i hele processen har været upåklagelig og vi bakker op om Faxe Kommunes strategioplæg. Vi fremsender forslag til handlingsplan og budget til EKU og håber, at de kan behandles parallelt med udvalgets drøftelse af kommunens eget strategioplæg.” udtaler bestyrelsesformand Birgitte Nielsen.
Faxe Turistforenings foreslåede handlingsplan og budget for 2014 vil blive behandlet på Erhvervs- og Kulturudvalgets møde den 24. februar.
Kommentarer