Tusindevis af kroner gik op i røg i nat

ildebrand_flammer

Orup/Faxe: Bigballer for mange tusinde kroner gik i nat op i røg på en mark ved Krageborgvej

Natten til lørdag den 19. oktober klokken 02:25 blev Faxe Brand og Redning kaldt ud til en såkaldt naturbrand på Krageborgvej lidt udenfor Orup. Det var et vidne der slog alarm, idet han kunne se ildskæret på lang afstand.

Da brandfolkne kom frem kunne de konstatere at der var ild et stort oplag af halm i bigballer samt at bigballerne allerede var overtændte. Så opgaven gik ud på at forhindre ilden i at sprede sig.

– Få timer før branden ved Faxe, var der en lignende brand i nabo-politikredsen i nærheden af Roskilde, så vi skal i gang med at koordinere de videre undersøgelser med Midt- og Vestsjællands Politi, siger Kenneth Pedersen, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV2 Øst.

Faxe Brand og Redning har været på stedet hele natten, og det varer nok det meste af dagen, før halmballerne er endeligt slukkede.

Kommentarer