TV Øst søger deltagere til deres serie ’Tilflytterne’
Er du flyttet til Faxe Kommune, indenfor de seneste fem år, vil TV Øst meget gerne høre om din oplevelse af at flytte til det, andre kalder udkantsdanmark.
TV Øst søger medvirkende til deres serie ’Tilflytterne’. TV Øst vil rigtig gerne skildre hverdagslivet med dets glæder og udfordringer i det som andre kalder udkantsdanmark, vandkantsdanmark eller den rådne banan.
Eller den del af Danmark som mange forlader for at søge ind til de store byer. Men faktum er, at nogle vælger at flytte hertil af mange forskellige årsager.
TV Øst vil gerne i kontakte med både dem, der er lykkelige for at være flyttet til udkantsdanmark, dem som er kommet i tvivl, dem som synes, det er en kamp, og folk som synes, det er en daglig gave.
Interesserede skal have lyst til at få besøg af TV-vært Anja Al-Erhayem og en fotograf en dag og så de kan følge dit/jeres liv både derhjemme og steder, der er relevante. Det kan være til fritidsaktiviteter med børnene, en cafe eller en tur i skoven.
Er du flyttet til en af de 12 nedenstående kommuner inden for de seneste fem år, så skriv på aner@tveast.dk, så kontakter vi dig.
Man kan se nogle af de programmer, der allerede er lavet med tilflyttere på TV Øst’s hjemmeside.
Kommentarer