Haslev

Tysk politi stoppede stjålet lastbil fra Haslev

lastbil_stjaalet_haslev_1

Haslev: Tysk politi stoppede tirsdag en Scania lastbil der var meldt stjålet fra Haslev

Tirsdag den 27. maj om formiddagen bad Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi det tyske forbundspoliti om at stoppe en stjålet lastbil, der var på vej med færgen fra Rødby til Puttgarden. Lastbilen, der var læsset med en container fyldt med skrot, var mandag blevet meldt stjålet fra Sverigesgade i Haslev. Den er udstyret med GPS-tracking, der afslørede hvor den befandt sig.

Det tyske politi oprettede straks en kontrolpost, hvor det lykkedes at få stoppet lastbilen. Den 46-årige danske fører af lastbilen blev anholdt og lastbilen er taget i forvaring af det tyske politi.

Det tyske politi har vurderet værdien af lastbilen og lasten til en samlet værdi af omtrent 500.000 kroner.

Den 46-årige danske chauffør vil blive retsforfulgt i Tyskland.

Foto: Bundespolizei

Kommentarer