Rønnede

Tyvekoster fra Falster fundet i ulykkesbilen

Rønnede: Beboere i Nykøbing Falster forsøgte mandag eftermiddag at stoppe de tre indbrudstyve, der ved 15-tiden kørte galt på afkørsel 37 ved Rønnede

Der var flere tyvekoster i den bil, der i går forulykkede ved Rønnede med tre formodede indbrudstyve i. Blandt andet en møntsamling og en computer, der stammer fra et indbrud på Stubbekøbingvej i Nykøbing Falster i går. Her forsøgte flere af vejens beboere at stoppe tyvene. Tyvekosterne stammer ifølge politiet fra 5-6 indbrud, alle begået i går, mandag.

Identiteten på den 20-25 årige mand, der mistede livet, er stadig ukendt.

– Vi ved, hvem de to mænd er, for de kunne fremvise et pas. Det drejer sig om to rumænere. Men vi har ingen anelse om, hvem den tredje mand er, siger efterforskningschef Niels Raasted til Ekstarbladet. Han er efterforskningschef i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der efterforsker sagen, fordi ulykken skete mens politiet var efter bilen.

Kommentarer