Haslev

Udbuddet på Erhvervsservice er udskudt

Økonomiudvalget i Faxe Kommune besluttede på deres møde onsdag den 6. marts at annullere udbuddet vedr. udførelsen af Erhvervsservice og Erhvervsudviklingsaktiviteter, med henblik på at genudbyde opgaven.

Økonomiudvalget skriver i en underretning, at beslutningen er truffet med baggrund i uklarhed i udbudsmaterialet, som kan give anledning til forskellige fortolkninger af betingelser for at kunne afgive bud.

Faxe Kommune har endnu ikke udgivet en ny tidsplan for udbuddet og det vides heller ikke endnu hvilken konsekvens annulleringen har for Business Faxes nuværende kontrakt og opsigelsesdato.

Business Faxe er selvfølgelig kede af situationen, idet det påvirker opgaveløsningen om lokal vækst og udvikling. Vi arbejder ufortrødent videre for det lokale erhvervsliv og byder naturligvis igen på opgaven når den bliver udbudt.

Kommentarer