Haslev

Uddrag fra weekendens døgnrapporter

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden 25.-27. september 2020.


HASLEV: To sigtet for hærværk mod politibil

En politibil, der fredag aften holdt parkeret uden for politistationen på Stationspladsen i Haslev, blev omkring klokken 23.30 udsat for hærværk.
Ventilerne var blevet skruet ud af to af dækkene, så den stod med flade dæk, men et vidne havde bemærket en bil, og det ledte politiet på sporet af to mænd.
En politipatrulje så de to mænd på Enighedsvej, hvor de blev kontaktet.
Det var en 19-årig og en 20-årig mand, begge fra Næstved, og de passede på det signalement, et vidne havde givet.
De to mænd blev anholdt klokken 23.46 og sigtet for hærværk.
De blev afhørt og løsladt igen klokken 0.37.

 

HASLEV: Motorcykelulykke

En 70-årig mand fra Lolland mistede livet lørdag formiddag, da han kl. 10.20 kørte galt på en motorcykel på Piberhusvej i Haslev.
Manden mistede herredømmet over motorcyklen og ramte et træ, der stod i rabatten.
De pårørende er underrettet.

Kilde: Sydsjælland og Lolland Falsters Politi.

 

 

Kommentarer