Haslev

Udenlandsk lastbilchauffør sigtet for spritkørsel

En udenlandsk lastbilchauffør blev mandag sigtet for spirituskørsel på Ringstedvej uden for Haslev.

Politiet fik mandag den 19. december klokken 10.07 en anmeldelse fra en medtrafikant om, at en udenlandsk lastbilchauffør muligvis var fuld. Lastbilen blev kort efter standset på Ringstedvej uden for Haslev.

En alkometertest viste ganske rigtigt, at chaufføren havde en promille, der var højere end det tilladte. Det var en 37-årig litauisk mand, og han blev anholdt klokken 11 og sigtet for spirituskørsel.

Kommentarer