Udstillingsgruppen fejrer 20 års jubilæum på søndag
Karise: Udstillingsgruppen i Atterup Forsamlingshus fejrer 20 års jubilæum på søndag
Søndag den 14. april fejrer Udstillingsgruppen i Atterup Forsamlingshus 20 års jubilæum med blandt andet en særudstilling af malerier og skulpturer af tidligere udstillere.
Arrangementet starter klokken 11 med en højtidelig åbningsceremoni. Der vil desuden være diverse musikalske og sjove indslag undervejs.
Alle er velkomne og der er gratis adgang. Arrangementet har fået økonomisk støtte af Faxe Kommune.
Der vil være muligt at købe diverse forfriskninger.
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ketty Pedersen, der er koordinator for Udstillingsgruppen, på mobil 2819 5390 eller e-mail: kp@it.dk
Arrangementet foregår søndag den 14. april klokken 11 til 16 i Atterup Forsamlingshus, der ligger på Overdrevsvej 35 i Atterup, 4653 Karise.
Kommentarer