Ufuldstændig statistik og ukritisk journalistik er en farlig cooktail

LÆSERBREV: I Faxe.nu torsdag d. 13. august kan man læse en begrædelig historie om det, der i flæng betegnes som Faxe Kommunes skoler og folkelskolerne i Kommunen.
Under overskriften; ”Kommunens skoler ikke gode til at løfte eleverne”, læner skribenten sig fuldstændigt ukritisk op ad en undersøgelse udarbejdet af Cepos (en partipolitisk uafhængig borgerlig tænketank). Cepos har den uskik, at de fra tid til anden offentligør en ranglistning af landets skoler med udgangspunkt i karaktergennemsnittet for et enkelt år. Denne gang 2014.
Enhver med en smule statistisk viden vil kunne fortælle dem, at der kan være så store udsving i karaktergennemsnittet fra år til år, at et år ikke udsiger noget om en skoles undervisningskvalitet. Det ville kræve, at man fulgte resultaterne over mindst en tre årig periode. Denne gang har man dog inddraget et tilfældigt år til sammenligning, nemlig 2010.
I deres undersøgelser læner Cepos sig op ad en såkaldt social/økonomisk reference, som de får leveret fra Undervisningsministeriet. Den skulle angiveligt koorigere for sociale forskelle, så man fik et retvisende billede af, om eleverne nu bliver løftet med udgangspunkt i deres sociale baggrund. I forhold til dette tager undervisningsministeriet nogle forbehold, som har betydning i Faxe og som jeg vil vende tilbage til senere. Først vil jeg imidlertid dvæle ved et overordentligt interessant spørgsmål.
Viser den rangliste Cepos har udarbejdet og offentliggjort overhovedet noget om undervisningkvaliteten i Faxe Kommunes skoler?
Af undersøgelsen fremgår at Faxe kommunes skoler ligger nr. 89 af 98 kommuner på ranglisten. Kan det nu været rigtigt. Svaret er, at det kan man intet sige om med udgangspunkt i den foreliggende undersøgelse. Gør man sig nemlig den ulejlighed at dykke ned i materialet, vil man opdage at under halvdelen af de relevante folkeskoleafdelinger i Faxe Kommune er medtaget i undersøgelsen. Uvist af hvilken grund har man valgt at medtage afdeling Karise, afdeling Nordskov og afdeling Sofiendal. Øvrige, som er afdeling Hylleholt, afdeling Rollo, afdeling Bavne og afdeling Møllevang samt afdeling Vibeeng og Afdeling Terslev er ikke med og bidrager dermed heller ikke til resultatet i hverken den ene eller anden retning. Det kunne have været værre eller bedre. Vi aner det ikke.
Hvad er så Faxe Kommunes skoler?
I undersøgelsen er medtaget tre privatskoler og en efterskole. Man kan så spørge sig selv om, det nu også er kommunens skoler og om kommunen skal vurderes på deres resultater. Kommunen har jo ikke som sådan indflydelse på deres måde at organisere sig på, men lad nu det være. Igen læner skribenten i Faxe Nu sig mageligt og kritiktløst op ad, hvad Cepos skriver. Det refereres, at privatskoler klarer sig bedst, folkeskoler næstbedst og efterskoler dårligst, når det kommer til de undervisningsresultater, der kan fanges af en sådan undersøgelse. Det sidste er korrekt.
Der ligger i Faxe kommune en efterskole, som i 2014 har en meget negativ effekt på resultatet. Der er i undersøgelsen medtaget tre privatskoler. De to skoler trækker resultatet en smule op,men slet ikke i samme grad som man ser på privatskoler andre steder i landet, den sidste trækker det så meget ned, at jeg får den tanke og det håb, at forældrene ikke har meldt deres børn ind i den betalingsskole med håbet om en bedre karakter og en bedre undervisningseffekt.
Hvordan ser resultaterne så ud for de enkelte skoler, der dog er medtaget i undersøgelsen?
Her er resultatet målt op mod den social/økonomisk reference. Intet minus er derfor et udtryk for, at manløfter eleverne det, man skal og et hvert minus et udtryk for det modsatte, men er det så korrekt?
Druestrup Friskole: 2010: 0,4 2014: 0,3
Spjellerup Friskole: 2010: – 2014: 0,2
Afdeling Karise. Øst: 2010: 0,1 2014: 0,1
Afdeling Nordskov. Vest: 2010: -0,3 – 2014: 0,2
Afdeling Sofiendal 2010: – 0,5 2014: – 0,3
Haslev Privatskole 2010: – 0,6 2014: – 0,4
Faxehus efterskole 2010: – 2014: – 0,6
Faxe Kommune 2010: – 2,77 2014: – 0,192
Afdeling Sofiendal og det socio/økonomiske gennemsnit
På baggrund af resultatet for Sofiendal må jeg jo, i min egenskab af bestyrelsesformand, stille mig selv spørgsmålet om den afdeling så præsterer godt nok også selvom, der er fremgang. Det behøver jeg heldigvis ikke at gøre i skrivende stund, for det er noget vi løbende analyserer og forholder os til i Midtskolen. Ikke mindst, når vi drøfter kvalitetsrapport. Fra den sidste vil jeg tillade mig at citere følgende:
”Når man sammenligner en skoles resultat med den socialøkonomiske reference, som siges at måle skolen op mod et sammenligneligt landsgennemsnit korrigeret for sociale forskelle, der relaterer sig køn, herkomst, forældrenes uddannelsesniveau m.v., er det værd at bemærke, at elever i specialklasser ikke indgår i beregningen vedrørende socialøkonomisk reference. Jvf. Undervisningsministeriet, styrelsen for IT og læring; De socialøkonomiske referencer for grundskolekarakterer i 2014. Der er i Midtskolen i øjeblikket indskrevet 122 elever i specialklasser. Hovedparten på Afdeling Sofiendal. Disse elever går til afgangsprøve., som alle andre, hvilket bestemt ikke er tilfældet i alle skoler med specialenheder.”
I en publikation fra Skolestyrelsen om samme spørgsmål; Socioøkonomisk reference står endvidere:
”Der kan være andre forhold, der har betydning for elevernes resultater, men som ikke er statistisk målbare eller registrerede – for eksempel en sygdom eller et handikap. Derfor kan en statistisk signifikant forskel på årsresultat og den socioøkonomiske reference ikke altid kun tilskrives skolens indflydelse. Dette kan for eksempel vise sig på en specialskole for ordblinde. Her vil et årsresultat, som er lavere end det socioøkonomiske kunne forekomme, uden det er et udtryk for skolens indsats, da den socioøkonomiske ramme ikke tage forbehold for eksempel ordblindhed.”
Midtskolen er ikke en specialskole for ordblinde, men Midtskolen er vært for Faxe Kommunes kompetencecenter for læsning. I regi heraf er 17 elever med massive læsevanskeligheder fra hele kommunen indskrevet i de almindelige klasser i Midtskolen på afdeling Sofiendal.”
Ovenstående forbehold fra ministeriet i forhold til deres egen beregning kan altså meget vel betyde, at Afdeling Sofiendal har en meget høj undervisningseffekt. Det kan vi ikke vide noget om med udgangspunkt i de redskaber statistikkerne har til rådighed nu og her. Jeg er dog ret sikker på, at resultatet er væsentligt bedre end det fremtræder. Jeg føler mig også overbevist om, at de elever på afdelingen, der ikke har særlige vanskeligheder, får de udfordringer de skal have og de karakterer de fortjener. Jeg tror dog, at de bliver en del klogere på mange ikke helt så målbare områder ved at indgå i det mangfoldige liv, der leves hos os i Midtskolen og på afdeling Sofiendal.
Hvad kan vi kræve af målinger, statistik og presse-etik?
Jeg håber ovenstående viser,at vi står med en kompleksitet, hvor statistik og målinger ind imellem spiller falit, når det kommer til at give et retvisende billede af såvel virkelighed som resultater. De, der beskæftiger sig med den slags bør altså være omhyggelige i deres virke og varsomme med deres læsning og tolkning af materialerne. Det har bestemt ikke tværet ilfældet i denne sag. Jeg mener, dette bør give anledning til røde ører hos de ansvarlige i Cepos.
Hvad angår Faxe Nu finder jeg det beskæmmende for mediet, at man så ukritisk viderebringer, det, der vel altid tjener medier godt, nemlig ”dårlige” historier om de resultater hårdt arbejdende mennesker i den offentlige sektor frembringer. Jeg kunne faktisk godt tænke mig en uforbeholden undskyldning til alle os – politikkere som embedsmænd i Faxe kommune, som arbejder for den gode skole.
Jeg kan undre mig over, at Faxe Kommune ikke af egen drift undersøger fakta og reagerer på usandheder, som vedrører den indsats rigtig mange medarbejdere i skolen yder i hverdagen. Kommunen kommer nemt til at fremstå som et offerlam, der enten tier eller lægger sig ned og siger undskyld ved en hver given lejlighed.
Der er mange gode historier i vores kommune, der skal fortælles. Jeg medvirker gerne. Vi skal ikke finde os i hvad som helst. Jeg finder, det ville være betimeligt, hvis Faxe Kommune på baggrund af ovenstående kontaktede Cepos og udbad sig ikke blot en forklaring, men også en undskyldning til alle os, der berøres i negativ retning af denne sag. Den slags skal vi ikke finde os i.
Poul-Erik Jørgensen. Formand for bestyrelsen i Midtskolen. Faxe Kommune
Kommentarer