Undersøgelsen af rottegift-sagen er i fuld gang
Faxe: Straks efter at uheldet med rottegift på Rollingen blev kendt blev der iværksat en undersøgelse af sagen af Centerledelsen i Faxe Kommune, for at sikre alle sider af sagen bliver belyst.
Faxe.nu har lørdag formiddag talt med byrådsmedlem i Faxe Kommune, Mogens Stilhoff (SF) som samtidig også sidder som næstformand i Faxe Kommune’s Børne og Familieudvalg.
Mogens Stilhoff kunne lørdag formiddag fortælle Faxe.nu at det samlede byråd blev orienteret om rottegift-sagen på Rollingen i forbindelse med byrådsmødet torsdag aften og at man samtidig blev orienteret om at Centerledelsen i Faxe Kommune straks efter at uheldet var sket iværksatte en gennemgribende undersøgelse af hvad og hvordan uheldet kunne ske.
Flere børn blev kortvarigt indlagt grundet rottegift
Mogen Stilhoff forsikrer overfor Faxe.nu at der bliver taget effektivt hånd omkring den meget alvorlige sag og han er personlig rigtig ked af hvad der er sket med de seks børn fra Rollingen og ønsker kun det bedste for de seks børn ovenpå den skræmmende oplevelse og ved at det samme er tilfældet for både ledelsen og personalet på Rollingen som alle er meget påvirket af hvad der skete i tirsdags.
Mor blev informeret om giftuheld af en anden forælder
Mogens Stilhoff er godt klar over at der nu sidder nogle forældre, som følger sig svigtet i sagen og har mistet tilliden til forholdene på Rollingen, men appellere til at man husker at det kun er ganske kort tid siden at både forældre og personale kæmpede en utrolig stærk og indædt kamp for at bevare Rollingen, en kamp hvor også Mogens Stilhoff var involveret og Mogens Stilhoff håber derfor at man igen kan stå sammen omkring Rollingen og lade Centerledelsen få arbejdsro til at undersøge sagen helt til bunds, hvor man samtidig også vil kigge på alternative måder at lave rottebekæmpelse på Rollingen.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer