Undgå en ulykke – gå en søndagstur og saml ind
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/10/flygtning.jpg)
Faxe Kommune: Under sloganet ”Det kan være farligt at blive hjemme” afholder Dansk Flygtningehjælp Landsindsamling næste søndag
Dansk Flygtningehjælp traditionelle årlige Landsindsamling finder i år sted søndag den 10. november under sloganet:
“Det kan være farligt at blive hjemme, da mange ulykker sker i hjemmet”.
Champagnepropper sender årligt 10 danskere på skadestuen. Også undulater og strikkepinde er statistisk set faretruende for sikkerheden i de danske hjem.
For de 45,2 millioner mennesker i verden, der lige nu er på flugt, er farerne ved at blive hjemme af en anderledes alvorlig kaliber. De kan træde på en landmine, blive ramt af projektiler eller sulte i dagevis. Der er altså masser af gode grunde til at gå på gaden søndag 10. november, hvor Dansk Flygtningehjælp samler ind til flygtninge i verdens brændpunkter. Hver person har sine grunde til at deltage i landsindsamlingen.
Man kan følge Dansk Flygtninghjælp på Facebook
Med andre ord: Undgå en ulykke – gå en søndagstur og saml penge ind til de cirka 42,5 millioner mennesker i verden, der er på flugt fra deres hjem.
For at hjælpe med til landsindsamlingen kan man møde op på Haslev Bibliotek i mødeafdelingen fra klokken 10 til 12 og få indsamlingsmaterialer til en tur på et par timer.
Man kan også henvende sig til Jette Schmidt på telefon 5631 1236 eller via e-mail jette.bent.schmidt@gmail.com
Hvis man hellere vil samle ind i Faxe eller Rønnede kan man henvende sig til Alexander Benesch på telefon 2034 4480 eller via e-mail alex@lindersvold.dk
Foto: Saadi og Jette
Kommentarer