Haslev

Ung iværksætter fra Haslev booster facebooksider

Haslev: Facebook-markedsføring er blevet en succes for den unge iværksætter Martin Ipsen fra Haslev.

Iværksætteren Martin Ipsen fra Haslev, vejleder, understøtter og styrer virksomheders facebook-sider samt hjælper med deres annoncering. Martin Ipsen åbnede i november 2014 online marketing bureauet Adverr, efter at have gået tre år på handelsskole.

Startede allerede på efterskolen

Allerede mens Martin gik på efterskole var der gang i iværksætteriet. Først med sodavandssalg på efterskolen, senere salg af fadølsanlæg der udviklede sig til en webshop.

– Det er nemt at starte virksomhed op i Danmark, så en klassekammerat og jeg var hurtigt i gang. Forretningen gik godt, og det var også her, at jeg første gang stiftede bekendtskab med Facebook-markedsføring, « fortæller Martin Ipsen til ivaerksaetteren.dk. Og han fortsætter:

– Til at starte med tilbød jeg gratis hjælp til små virksomheder i Faxe Kommune, for at komme i gang med forretningen. Men allerede i februar 2015 fik jeg min første kunde.

Boostede Faxe Kondi Grønland-facebookside

Den første kunde var Royal Unibrew der skulle bruge en til at håndtere deres ’Faxe Kondi Grønland’-facebookside. De gav Martin Ipsen en prøveperiode hvor han skulle lægge strategi, skrive tekster til -siden og annoncere. Facebook-siden fik hurtigt over 5000 likes og var blandt de 3-4 mest besøgte facebook-sider i Grønland.

Derudover kan Martin skrive kunder som Ekstra Bladet, Molten (boldsponsor under VM i damehåndbold 2015) samt virksomhederne House Pioneer i Køge og Nyt Syn i Præstø på CV’et. En af Martins kunder, Claus Skytte der er ekspert i deleøkonomi siger om deres gode samarbejde:

– Jeg valgte at arbejde sammen med Martin Ipsen på grund af hans store indsigt og forståelse af Facebooks annonceringssystem. Han bliver stædigt ved og laver ingen venstrehåndsløsninger, så han kan give mig stor effekt for små penge, fortæller Claus Skytte.

Kursus hos Business Faxe Copenhagen

Efter et møde med Business Faxe fik Martin et tilbud om at afholde et kursus onsdag den 24. februar i opbygning af strategi og markedsføring på Facebook.

Martin Ipsen forventer er kunne udvide sit bureau med medarbejdere og nye områder inden for online markedsføring, allerede i løbet af 2016.

Kommentarer