Haslev

Ung mand tæt på at indebrænde i Haslev

Haslev: Det var tæt på at koste en ung mand livet, da der udbrød brand i nat på Troelstrupvej 18 i Haslev

Faxe Brand og Redning blev natten mellem lørdag og søndag kaldt ud til en brand på Troelstrupvej 18 i Haslev. Alarmen gik kl. 02.02 og det tog et par timer før brandvæsnet kunne forlade stedet.

En ung mand var øjensynligt faldet i søvn med en tændt cigaret. Heldigvis vågende han ved 2-tiden om natten fordi han skulle på toilettet og fik nok sit livs chok, fordi der var ild i lejligheden. Manden blev kørt på hospitalet til observation for røgforgiftning.

Ejendommen indeholder flere lejligheder til unge mennesker. Den unge mands lejlighed er totalt udbrændt og hele underetagen er skadet af sod og brand.

 

Kommentarer