Haslev

Unge fra Faxe Kommune bagud på uddannelse

uddannelse

Faxe Kommune: Kun 54 procent de unge fra Faxe Kommune forventes at tage en videregående uddannelse

Blandt de unge, der gik i 9. klasse i 2012 i Faxe Kommune forventes 54 procent at tage en videregående uddannelse. I Gentofte Kommune er tallet 79 procent og Hørsholm kommer lige efter med 77 procent

Det viser en ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet. Den såkaldte Profilmodel 2012 er en fremskrivning af uddannelsesniveauet for de kommende 25 år hos den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2012.

På landsplan vil årgangen nå regeringens målsætning om, at 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse.

Men ifølge undersøgelsen vil markant færre unge fra Region Sjælland’s landkommuner tage en videregående uddannelse. Odsherred er bundskraberen med 49 procent, lige derefter kommer Stevns Kommune med 50 procent.

– Jeg er bekymret for, at vi spilder mange unges talent. Kommer de fra et miljø, hvor der ikke er tradition for at uddanne sig, ender de alt for ofte selv uden en uddannelse. Det vil jeg kæmpe for at få ændret på. Alle unge skal vejledes og motiveres til at finde den rigtige vej i uddannelsessystemet. Uddannelse skal ikke være forbeholdt børn fra hjem med klaver. Alle skal have gode muligheder for at udnytte deres potentiale uanset baggrund og postnummer, siger Sofie Carsten Nielsen.

Man kan finde undersøgelsen på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Andel af under der vil tage en videregående uddannelse:

  • Odsherred: 49 procent
  • Stevns: 50 procent
  • Kalundborg: 52 procent
  • Lolland: 53 procent
  • Faxe Kommune: 54 procent
  • Guldborgsund: 57 procent
  • Køge: 57 procent
  • Ringsted: 58 procent
  • Vordingborg: 58 procent
  • Holbæk: 59 procent
  • Slagelse: 59 procent
  • Næstved: 60 procent
  • Sorø: 60 procent
  • Lejre: 62 procent
  • Roskilde: 68 procent

Kommentarer