Faxe Ladeplads

De unge inviterer alle til Sankt Hans bål

Faxe Ladeplads: De unge i Faxe Ladeplads inviterer alle i og omkring Faxe Ladeplads til Sankt Hans bål på stranden ved Flagstangen.

Torsdag den 23. juni fra klokken 19 til 23 inviterer en gruppe unge mennesker alle i og omkring Faxe Ladeplads til Sankt Hans bål ved Flagstangen på strandarealet for enden af Øster Søvej i Faxe Ladeplads.

Læs også: Der er alligevel Sankt Hans bål på stranden i Faxe Ladeplads

Alle er velkommen til at deltage i fælles grill og snobrød ved børnebålet fra klokken 17:30. Grill, snobrødspinde og dej stilles frit til rådighed for alle, og der vil være kaffe til voksne og saft til børn.

Arrangementet starter klokken 19, hvor der åbnes for salg af sodavand, øl og is til fornuftige priser.

Klokken 20:30 holdes der båltale af de unge samt lokalpolitikere, og når klokken runder 21 og solen nærmer sig horisonten, tændes der for et kæmpe bål og heksen sendes til Bloksbjerg.

Kommentarer