Faxe Ladeplads

De unge vil rydde op i Gryden i Faxe Ladeplads

Faxe Ladeplads: En gruppe unge fra Faxe Ladeplads har søgt kommunen om økonomisk støtte til at genetablere ’Gryden’, det lille fristed ved roklubben.

En gruppe unge ildsjæle fra Faxe Ladeplads vil rydde op i ’Gryden’, der ligger bag roklubben og er ret tilvokset. Dernæst er der ønsker om at etablere en bålplads og lidt andre forbedringer, så stedet igen bliver attraktivt, ikke mindst for de unge.

– Da jeg var yngre tilbragte jeg meget tid dernede, og da jeg flyttede tilbage til Faxe Ladeplads, blev jeg lidt ked af, at mange af de ting der gjorde gryden til et fedt sted, var væk, fortæller Stefan Pedersen, der er en af initiativtagerne, til Sjællandske.

Faxe Kommune har støttet den gode idé med 40.000 kroner.

De unge ildsjæle vil starte oprydningen onsdag den 27. juli. Alle er velkomne til at komme og hjælpe. Der opfodres til at man medbringer haveredskaber.

Kommentarer