Nye partikelmålinger viser, at forureningen fra brændeovne svarer til den gennemsnitlige udledning fra trafikken i større byer. Tallene skal i den kommende fyringssæson dokumentere effekten af nye brændeovnsteknologier.

Når danskerne fyrer op i brændeovnen, stiger koncentrationen af partikler i luften lokalt med i gennemsnit 20 procent. Det viser helt nye data fra målinger i et villakvarter syd for Aarhus. Tallene skal bruges til at dokumentere effekten af tiltag til netop at nedsætte udledningen af sodpartikler fra brugen af brændeovne.

I Aarhus-forstaden Mårslet har Teknologisk Institut hen over vinteren målt på, hvad der sker med den omgivende luft, når fyringssæsonen er på sit højeste. For selvom sod og andre partikler fra brændeovne og andre brændefyringsanlæg anslås at stå for 40 procent af den danske partikelforurening, er der meget, man ikke ved.

– Tallene her er interessante, fordi vi har målt luften lige der, hvor folk med brændeovne bor. Det er ikke gjort før. Lovgivningen på det her område baserer sig på laboratoriemålinger og modelberegninger, men virkeligheden kan godt se anderledes ud, fortæller Jacob Ask Hansen, centerchef på Teknologisk Institut.

Nye tal bør påvirke kommunale brændeovnsregler

Grafen viser den beregnede partikelkoncentration på Præstegårdsvej i Mårslet udvalgte dage i december 2020. Den stiplede linje er den gennemsnitlige baggrundsforurening i området, når der ikke fyres med brændeovne.

De cirka 25 husstande fra Præstegårdsvej i Mårslet er del af et større forskningsprojekt, der skal kortlægge, hvordan luftforurening fra brændeovne kan minimeres. Jacob Ask Hansen vurderer, at når resultaterne foreligger, vil det blive interessant læsning for kommunerne, især hvis regeringens nye udspil ”Grønne byer og en hovedstad i udvikling” bliver vedtaget:

– Forslaget lægger op til, at kommuner kan forbyde brændeovne fra før 2008 i områder med fjernvarme og naturgas, altså en tredjedel af alle brændeovne. Men hvad hvis det viser sig, at de fleste partikler kan fjernes med et filter? Eller hvis fyringsvaner har større indflydelse på udledningerne end en ny brændeovn? Det bliver vi klogere på hen over vinteren. Derfor håber jeg, at kommunerne vil tage den nye dokumenterede viden med i deres beslutningsgrundlag, siger Jacob Ask Hansen.

20 procent øget partikelkoncentration

I vinteren 2020-21 har sensorerne i Mårslet målt mængden af mikroskopiske partikler, der er mindre end 2.5µm i diameter – såkaldt PM2.5. Det viste sig, at når brændeovnene ikke var i brug, lå koncentrationen på cirka 10 mikrogram per kubikmeter (µg/m3), hvilket er på niveau WHOs grænseværdi på 10 µg/m3, men langt under EUs grænseværdi på 25 µg/m3.

Når der så blev tændt op i brændeovnene i Mårslet, kunne der ses en stigning i mængden af partikler på omkring 20 procent, svarende til ca. halvdelen af EU’s grænseværdi for PM2.5. I beregningen er der taget forbehold for effekterne af vind og vejr, så det udelukkende er ændringerne i emissioner, der er tilbage i signalet.

– Vi ser altså, at koncentrationen af partikler i luften stiger en del i et område med gang i brændeovnene. Det er sådan set også, hvad vi forventede. Til sammenligning svarer den forhøjede partikelkoncentration i Mårslet til den gennemsnitlige koncentration i luften omkring Banegårdsgade i Aarhus. Her er det dog ikke brændeovne, men bytrafik der er den primære kilde til de lokale udledninger, fortæller Jacob Ask Hansen.

Kan luftkvaliteten forbedres?

Tallene fra Mårslet kommer til at danne sammenligningsgrundlag for, hvor meget nye teknologier og løsningerne kan nedbringe udledningen af sodpartikler fra brændeovne.

I efteråret 2021 bliver der på Præstegårdsvej således iværksat en række tiltag, der skal forbedre luftkvaliteten – blandt andet udskiftning af brændeovne, installation af filterløsninger og ændrede optændingsvaner. Herefter vil Teknologisk Institut igen måle, hvad der sker, når borgerne tænder op i brændeovnene hen over vinteren 2021-22.

Projektet er støttet af Miljøstyrelsens Udviklings- Demonstrationsprogram (MUDP) og finder sted med deltagelse af en række leverandører af brændeovns- og filterteknologi samt DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og Aarhus Kommune.

Fakta om målingerne:

• Målingerne er foretaget i Mårslet syd for Aarhus. Området er udvalgt, fordi der er en høj koncentration af brændeovne, og området er ikke særligt påvirket af andre kilder såsom trafik, byggepladser etc.
• Der er opstillet 5 sensorer fra Leapcraft (low-cost sensorer). Fire af dem sidder på Præstegårdsvej (tæt på kilderne) og den sidste ved Mårslet Skole (til måling af baggrundskoncentrationer 400 m derfra).
• Sensorerne måler koncentrationen af PM2.5, PM10, PM1, NO2, SO2 og CO.
• Projektet fokuserer på villavejen Præstegårdsvej, hvor der er rekrutteret cirka 20 husstande til projektet. Disse husstande vil få tilbudt forskellige tiltag i efteråret til at nedbringe udledningerne fra deres brændeovn.
• Præstegårdsvej dækker et areal på ca. 600 x 200 m.