Haslev

Unikt Elvis perlekunstværk indviet på Det Blå Marked

Det Blå Marked var lørdag middag både centrum for et unikt Elvis-show og kort efter midtpunktet for offentliggørelsen af et helt unikt perlekunstværk af høj kvalitet.

Lone ‘Søs’ Hansen, som hver weekend passer sin kæmpestore stand: Søs Hobby på det Blå Marked i Haslev, har igennem de sidste seks måneder lagt et enormt stort arbejde i at skabe et helt unikt perlekunstværk og lørdag skulle offentligheden få kendskab til Lone ‘Søs’ Hansen’s store og hemmelighedsfulde værk.

Henrik Busborg drog efter sin optræden på scenen hen til Lone ‘Søs’ Hansen’s stand og stod for indvielsen af et unikt perlekunstværk på 3,6 meter gange 1,8 meter, som forestillede en kombination af Graceland og et motiv af Elvis Presley. Lone ‘Søs’ Hansen har brugt hele 259.200 perler og hele seks måneder på at færdiggøre det flotte stykke arbejde, som indtil videre kommer til at hænge op over Søs Hobby, men som dog er til salg såfremt den rette Elvis Presley samler henvender sig med den rette pris.

Inger Skøtt, administerende direktør for Det Blå Marked på landsplan, var glad for at netop Det Blå Marked i Haslev fik lov til at være centrum for dette helt unikke arrangement og Inger Skøtt var også rigtig glad for den kæmpestore tilslutning til arrangementet og har kun store og rosende ord for det enorme arbejde, som Lone ‘Søs’ Hansen har udført.

Tidligere fandtes der hele 7 afdelinger af Det Blå Marked i Danmark, men idag findes der kun afdelingerne i Haslev og Låsby, som var de to største markeder af de syv og hvor Det Blå Marked i Haslev er det førende indenfor alle områder.

Skrevet af: Claus Michael Smith – e-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer