Erhverv

Unikt vin rendez-vous hos Hvidløg & Vin

domaine_solence_hvigloeg-vi

Lille Spjellerup: Lotte og Peter Lei inviterer til gratis vinsmagning på deres gård på Skuderupvej i Lille Spjellerup.

Mandag den 20. april inviterer Lotte og Peter Lei til gratis vinsmagning på deres gård på Skuderupvej i Lille Spjellerup.

Her kan man møde Anne Marie og Jean Luc Isnard fra Domaine Solence. De driver en økologisk vingård i Ventoux, som de siden 1997 har bygget op helt fra bunden – hus, vinkælder, showroom og butik samt vinmarker – med andre ord det hele. Parret producerer ni forskellige vine, som er højt estimeret i forskellige vinguider.

Udover arbejdet med deres egen produktion er Jean Luc konsulent i et projekt i Armenien, hvor man vil genstarte en økologisk vinproduktion.

– Vi laver en uforpligtende vinsmagning af hele Solences vinrepetoire, som er anerkendt og belønnet i vinkredse. Her er muligheden for at stille alle de spørgsmål du går og brænder inde med til daglig, om vin og smag, om økologisk vinproduktion, fortæller Lotte Ravn Lei fra Hvidløg og Vin.

Der vil blive talt både dansk, fransk og engelsk.

Hvidløg & Vin byder på lidt ost, brød og pølse.

Vinsmagningen foregår mandag den 20. april fra klokken 17.00 til 18.30 hos Hvidløg & Vin, Skuderupvej 9, Lille Spjellerup, 4640 Faxe.

Kommentarer