UpArt inviterer til Musik- og Kulturfestival i august
Faxe Ladeplads: Foreningen UpArt Faxeladeplads inviterer til Musik- og Kulturfestival for børn og voksne samt en tre-dages Artcore-camp for børn og unge.
Lørdag den 13. august fra klokken 13.00 til klokken 24.00 inviterer folkene bag UpArt Faxeladeplads til en lokal og gratis Musik- og Kulturfestival i Lunden ved Faxe Ladeplads.
Musikfestival og workshop
Lørdag den 13. august mellem klokken 13.00 og klokken 16.00 er der for alle mulighed for at deltage i en trommeworkshop med Benedict Rwotto, hvor der er fokus på dans, sang, rytme og tromme.
Om aftenen fra klokken 18.00 til klokken 24.00 vil der være levende musik bragt af Faxe Musikskole og en række professionelle kunstnere, som inkluderer Jakob Bellens, Wangel, TÅRN samt Aske Jacoby.
3 dages Artcore-camp
Denne camp har plads til 50 børn og unge i alderen 13-25 år, og finder sted i dagene fredag den 12. august til søndag den 14.august med Hylleholt Skole i Faxe Ladeplads som overnatningssted. På campen får man både materialer, mad, logi og undervisning.
Jøk Wolkman underviser i drama og teater, Ulrik og Judith i film, Jonas Liverød i billedkunst, Astrid Skibsted i textilkunst samt Bo Karberg i skulptur.
Gratis camp
Det er gratis at deltage i Artcore-campen. Men, der er kun 50 ledige pladser, og derfor vil arrangørerne gerne være sikre på, at man kommer. Derfor skal der senest 14 dage efter tilmelding indbetales et depositum på 400 kroner. Pengene får man tilbage, når man ankommer til campen.
Sidste tilmeldingsfrist til Artcore-campen er tirsdag den 2. august.
Depositum skal indbetales via Mobilepay til telefon 24 76 42 02.
Campen er helt gratis, da det er Kulturregion Sjælland, der finansierer den.
Hvis man har spørgsmål til campen, kan Britt Steensgaard kontaktes på e-mail brsj@Vordingborg.dk
Man kan desuden læse mere om tilmelding til campen og programmet for Musik- og Kulturfestivallen på UpArt Faxeladeplads på Facebook eller på deres hjemmeside.
Kommentarer