Gratis musikfestival i Lunden lørdag
Faxe Ladeplads: Tue West er blandt de optrædende til UpArts gratis musikfestival i Lunden lørdag
Lørdag den 5. september fra klokken 11 til 24 inviterer foreningen UpArt til musikfestival i Faxe Ladeplads.
På programmet står der blandt andet en solokoncert med den lyriske folk-popsanger Tue West. Han forventes at gå på scenen fra klokken 16.30 til 18:30.
Som et led i musikprogrammet afholder Al Campos og pianist, Jørgen Lindahl en gospelworkshop fra klokken 12:00 til 14:00 på Gefionspladsen.
Fra klokken 14 til cirka 16 kan man opleve nyskabende verdensmusik med The KutiMangoes.
Derudover byder festivalen på ekvilibristisk rock/jazz med bandet Aske Jacoby 4 fra klokken 19:00 og musikfestivalen afsluttes fra klokken 21:30 til 23:00 med spektakulær elektronisk musik leveret af Kube.
Tigertræning står for den musikalske underholdning for både børn og voksne. Legekoncerten foregår i Hylleholt Hallen fra klokken 10:30 til 13:00. Også her er der gratis adgang.
Desuden får diverse unge bands får en chance på scenen.
Man kan følge UpArt på facebook.
Der er fri entré. Musikfestival’en har fået støtte af Faxe Kommune.
The KutiMangoes består af nogle af den danske afro- og jazzscenes mest spændende unge navne, tilsat tre estimerede musikere fra det vestafrikanske land Burkina Faso.
Kommentarer