Upolitisk Grundlovsdagsarrangement med fællessang og hyggeligt samvær i Lunden i Haslev
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i Faxe Kommune ønsker at fejre Danmarks Grundlovsdag den 5. juni
og inviterer derfor til hyggeligt og upolitisk Grundlovsdagsarrangement i den danske sangskats tegn.
Skrevet af Pia Backquist, formand for Dansk Folkeparti i Faxe Kommune, Majbritt Egelund Rasmussen, formand for Radikale Venstre i Faxe Kommune
Det foregår i Lunden bag biblioteket i Haslev, tirsdag den 5. juni 2018 fra kl. 13.
Dagbladets og Sjællandske områderedaktør Cecilie Vicy Hänsch byder velkommen og synger for sammen
med Jimmi Andreasen. Vi synger kendte sange – alt fra Carl Nielsen til Kim Larsen, så alle kan være med.
Eftermiddagen vil byde på masser af fællessang samt medvirkende fra Faxe Kommunes musikskole.
Derudover vil der være baggagerumsmarkedet på den nærliggende parkeringsplads fra kl. 12. Kontakt Pia
Backquist på 40 28 05 75, hvis du ønsker at booke en plads.
Bagermester Brian fra Mesterbageren står klar med kaffe og lidt kage som kan købes til rimelige priser.
Tønden står for salg af forfriskninger i form af øl og vand. Derudover vil der kunne købes popcorn.
Arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Medbring blot godt humør, velsmurt sangstemme
og en stol/tæppe til at sidde på. Vi har sørget for godt vejr – og ellers trækker vi inden døre.
Vi håber på stort fremmøde og glæder os at fejre Grundlovsdag sammen med dig.
Kommentarer