Debat og politik

Det uselvstændige, forlegne marionetagtige konservative folkeparti i Faxe byråd

debat indlæg

Hvor må det være trist, sørgeligt og frustrerende, hvis man som oprigtig konservativ ved sidste kommune valg satte sit kryds ved Ivan Lilleng og kompagni i forhåbning og bevidsthed om, at få selvstændige konservative synspunkter fremført i byrådet.

Indsendt af Henrik Petersen, Troelstrupvej 34 ,4690 Haslev.

Vi har nu igennem snart 4 år siden sidste kommunalvalg set, at Ivan Lilleng og kompagni uden undtagelse i de nok hundrede vis af afstemninger, der har været, i byrådet altid stemmer på nøjagtig det samme som socialdemokratiet og SF. Denne selvudslettende ageren får de konservative til at ligne noget fra en tegneserie, som hverken er fugl eller fisk.

Hvad det så end måtte skyldes, at det konservative folkeparti, som skulle forestille at være et borgerligt parti; altid er at finde skulder ved skulder med SF og ikke mindst socialdemokratiet vides ikke. Det ville være enhver arbejdsgivers vildeste drøm, at have ansat sådanne en slags robot mennesker, som altid og uden tøven pr automatik udførte det de var hyret til.

Hilsen en tidligere konservativ vælger.

Kommentarer