Uvenner med både Bandidos og Black Cobra

Haslev: En 23-årig mand fra Haslev har meldt sig selv til politiet fordi han er på flugt fra både Bandidos og Black Cobra
En 23-årige mand fra Haslev har meldt sig selv til politiet, efter at have været på flugt, siden han begik et røveri på Lysholm Allé i Haslev, fredag d. 2. september ved 16-tiden.
Her kom han kørende i bil, da speederen satte sig fast. Under forsøget på at løsne speederen, overså han en knallert, men nåede at bremse. På passagersædet havde han en pakke kokain, som ved opbremsningen blev spredt ud i bilen. Det skriver Sjællandske.
I ren desperation over uheldet truede han med en hobbykniv knallertføreren til at aflevere både mobiltelefon og penge, hvorefter han truede både tre vidner og knallertføreren med at smadre dem, hvis de gik til politiet. Herefter har han holdt sig skjult i en ordentlig rus.
Under grundlovsforhøret kom det frem at kokainen var hentet hos Black Cobra og skulle afleveres til en Bandidos rocker. Den unge mand meldte sig til politiet for at komme i sikkerhed, for rockerne på begge side, der bl.a. har konfiskeret hans bil, pc, fladskærm og 6000 kr.
Den unge mand brød, ifølge Sjællandske, grædende sammen da dommeren meddelte at han skulle varetægtsfængsles frem til d. 28. september.
Kommentarer