Haslev

Vækstkonference den 7. maj på Gisselfeld

Haslev: Vækstforum afholder sin årlige vækstkonference mandag den 7. maj 2012 på Gisselfeld Kloster

Målgruppen for konferencen er virksomheder, kommunale, regionale og statslige politikere og embedsmænd, organisationer, uddannelsesinstitutioner samt andre relevante aktører.

Temaet for konferencen er: EU i Region Sjælland – vækst og udvikling på dagsordenen.

Formålet med dagen er at belyse de potentialer, der er for vækst i fremtiden, og at adressere de udfordringer, regionen står overfor.

Dagen byder på et bredt udsnit af aktiviteter, Vækstforum og dets samarbejdspartnere har igangsat, samt en række spændende oplæg, heriblandt fra erhvervs- og vækstminister Ole Sohn.

I løbet af formiddagen afvikles tre workshops: Test af en virksomheds forretningside, Virksomhedens møde med investorer samt Hvordan udvikler vi stærke virksomhedsklynger?

Der stilles boder op, og regionens erhvervsfremmeaktører, uddannelsesinstitutioner, forsknings- og videnscentre samt finansierings- og forretningsinstitutioner viser deres projekter og resultater frem.

Konferencen foregår mandag d. 7. maj 2012 kl. 10.00-16.30 på Gisselfeld Kloster, Gisselfeldvej 12A, 4690 Haslev.

Læs programmet her

Tilmelding skal ske til Susanne Bredgaard Larsen på tlf.nr. 57 87 59 04 eller e-mail: sbl@regionsjaelland.dk senest fredag d. 27. april 2012

Kommentarer