Faxe Ladeplads

Væltede lysmaster med gummiged

Faxe Ladeplads: Natten til i dag væltede en tyv flere lysmaster på Strandvejen i Faxe Ladeplads med en stjålen gummiged

Mandag klokken 4.02 fik politiet en anmeldelse om, at der var stjålet en gummiged og en gaffeltruck fra Havnevej i Faxe Ladeplads. Tyveriet er sket på et tidspunkt mellem klokken 2.45 og 3.53.

Ved 4.30-tiden fik politiet anmeldelse om, at gummigeden væltede kørte og væltede lysmaster på Strandvejen i Faxe Ladeplads, og klokken 4.46 lykkedes det politiet at standse køretøjer på Dyrehavevej.

Føreren stak dog af fra stedet, og det er endnu ikke lykkedes at finde frem til ham. Politiet undersøger sagen i øjeblikket. Den stjålne gaffeltruck blev fundet ved 5.30-tiden på fiskerihavnen.

Kommentarer