Væltet tankvogn spærrede Haslevvej i går

Haslev: Tirsdag ved middagstid væltede en tom tankvogn på Haslevvej i Sneslev, mellem Haslev og Ringsted
Tirsdag den 19. marts klokken 11:26 mistede en 49-årig mand fra Holmegaard herredømmet over sin tomme tankvogn, da han kørte gennem en snedrive på Haslevvej i Sneslev, mellem Haslev og Ringsted.
Tankvognen kom i slinger og væltede om på siden, så vejen blev delvist spærret.
Læs også: Vejen mellem Ringsted og Haslev spærret en times tid
Bjærgningskøretøj blev rekvireret til at rejse tankvognen op. Vejen spærret i ca. 20 minutter under bjærgningsarbejdet.
Der skete kun materiel skade.
Kommentarer