Væltet træ sendte brandvæsenet på natarbejde
Klokken 03.16 modtog alarmcentralen en melding fra Egedevej i Faxe, hvor et træ havde valgt at opgive og derfor lagt sig på tværs af Egedevej.
Indsatsleder Henrik Alsing fra Faxe Brand & Redning satte straks kursen ud i julenatten og ankom kort efter til adressen på Egedevej hvor anmeldelsen var kommet fra og det væltede træ lå og spærrede Egedevej.
Efter en kort besigtigelse af det væltede træ rekvirerede Indsatsleder Henrik Alsing et slukningstog fra Faxe Brand & Redning i Faxe for at man hurtigt og effektivt kunne få savet det store træ i stykker og fjernet det fra vejbanen og dermed gjort Egedevej farbar igen.
Efter en god og effektiv arbejdsindsats fra brandfolkene, kunne man kort efter igen åbne op for trafikken på Egedevej, som her til morgen ikke på nogen måde bærer præg af nattens indsats, og alle brandfolk og køretøjer kunne igen returnere til brandstationen på Rosenkildevej i Faxe.
Kommentarer