Haslev

Vær med på den nyeste motionstrend hos HTT

Haslev: Haslev TT indbyder alle børn og voksne til at få sat gang i kalorieforbrændingen på lørdag i Haslev Hallerne

Lørdag den 5. januar er der mulighed for at få smidt nogle af julekalorierne idet Haslev TT inviterer til en Gratis Flex-Motionstime i Haslev Hallerne

Her kan man gratis afprøve den nyeste trend, GYMFIT® Corebar der giver flad mave, stærk ryg og tonede muskler.  ’Corebaren’ aktiverer hver en muskel i korsettet. Det gør GYMFIT® Corebar® til super effektiv træning. Tempoet er højt, så konditionen forbedres. Træning med den let bøjede stang er for alle, der kan lide sjov og effektiv træning. GYMFIT® Corebar har selvfølgelig en fanside på Facebook.

HTTs motionsinstruktører giver også “smagsprøver” på  GYMFIT® hula hoops samt step, piloxing, pilates og rygtræning.

Børn er ingen hindring, idet nogle af HTTs instruktører står klar til at tonse rundt med børnene på redskabsbaner eller lege med dem, imens mor og/eller far træner i en anden del af hallen.

Der vil være frugt og vand til alle, der deltager aktivt.

Ingen tilmelding – bare mød op.

Det gratis motionsarrangement foregår lørdag den 5. januar klokken 9.30 til 11.00 i hal B Gymnastikhallen v/Haslev Hallen.

Foto: Nathalie Minh

Kommentarer