Haslev

Vær skeptisk ved udlevering af personlige oplysninger

Vær skeptisk, hvis du bliver bedt om at udlevere personlige oplysninger.

Der har et par gange i den seneste tid været eksempler på, at nogle borgere har fået et opkald fra en person, der udgiver sig for at være fra politiet.

Borgerne er blevet bedt om at udlevere deres cpr. nummer og andre personlige oplysninger. Politiet råder til, at man er meget skeptisk, hvis man bliver ringet op at folk, der udgiver sig fra at være fra fx en bank eller fra offentlige myndigheder og beder om ens personlige oplysninger.

Videregiv aldrig dine personlige oplysninger over telefonen, i e-mails, på sms eller på sociale medier. Offentlige myndigheder vil aldrig ringe og bede dig om at udlevere fx dit NemID. Hvis du er i tvivl, så ring til hovednummeret på den institution, som vedkommende udgiver sig for at være fra, og spørg ind til henvendelsen.

 

Kommentarer