IT værksted om ældrevenlige computere

Faxe Kommune: Næste uges emne på IT-værkstederne på kommunens biblioteker i Haslev og Faxe handler om en ældrevenlig Duka computer
Overvejer du at anskaffe en computer? Men er du i tvivl, om du skal købe en almindelig computer eller en Duka computer?
I næste uge kan besøgende på bibliotekerne i Haslev og Faxe få vist, hvordan en Duka computer virker samt selv prøve at bruge en.
En dukaPC er en ældrevenlig computer, som nemt hjælper seniorer med at komme online og få glæde af computerens og internettets mange muligheder.
IT-værkstedet er for begyndere. Man kan høre om ugens emne, og bagefter har deltagerne mulighed for selv at øve sig på computeren. Man kan se alle forårets kurser på bibliotekets hjemmeside, eller hente en folder på et af bibliotekerne.
Det er samme indhold begge dage.
Haslev Bibliotek: Onsdag den 26. marts klokken 14-16.
Faxe Bibliotek: Fredag den 28. marts klokken 13-15.
Det er nødvendigt med tilmelding
Kurser i Haslev. Telefon 5620 2800
Kurser i Faxe. Telefon 5620 2840.
Kommentarer